Grusvej.dk - profesionelle naturstier i alt terræn
Image DescriptionImage Description

Naturstier – med det mindst mulige aftryk

Udviklingen går i retning af, at flere produktive landbrugsarealer omdannes til natur- og biodiversitetsområder. Det øger behovet for, at vi kan bevæge os i landskabet – til fods, på cykel og med minimal påvirkning af naturen.

For at understøtte denne udvikling skal naturstier kunne etableres skånsomt, uden store indgreb i jordens biologi, uden brug af tunge maskiner og med lavere omkostninger samt et mindre CO₂-aftryk.

Hos Grusvej tilbyder vi en løsning, hvor grusmaterialet kan udlægges direkte på jorden uden at blande jord og grus. Det opnås ved samtidig udlægning af fiberdug eller geonet, som stabiliserer underlaget og skaber en robust, jævn sti – selv på blød bund. Dette giver en hurtig, naturvenlig og økonomisk løsning, der bevarer terrænets naturlige struktur.

    Løsningen anvendes til:

  • - Stisystemer gennem det åbne land
  • - Hurtigt etablerede stier på markeds- og koncertpladser
  • - Midlertidige stier i forbindelse med byggeprojekter
  • - Stier i rekreative områder, parker og naturgenopretninger
  • - Adgangsstier til observationsområder, shelters og udsigtspunkter

“Grusvej ApS har 5 års ekspertise i naturstier & garanterer dig en solid natursti til både fodgængere & bilister som holder i adskillige år.”

NATURSTIER

Hos grusvej.dk har vi udviklet en metode til direkte stabilisering af overfladematerialer som man traditionelt ikke har kunne binde sammen. Derfor kan vi tilbyde anlæg og vedligehold af naturstier med et minimum af CO2 udledning og plads til at biodiversiteten kan folde sig ud i fuldt flor.

En natursti falder harmonisk og umiddelbart ind i sine omgivelser. Bærelaget til en natursti etableres direkte i muld og råjord, uden at vi skal tilføre materialer udefra. Intet forbrug af udvundne råstoffer og ingen miljøbelastende lastbilstransporter. På toppen af bærelaget udlægges 5-7 cm leret stabil, 0-18, så er stien klar til drift. Når vejmaterialerne er bearbejdet og nedlagt korrekt, stabiliserer vi bærelaget med lignin, der er et 100% biologisk materiale, med negativ CO2 værdi.

Lignin arbejdes ind i de eksisterende jordtyper, vi komprimerer jordlagene og udlægger leret stabil 0-18. Herefter afrettes stiens profil, så regnvand kan løbe korrekt af og vi opnår en stabil og blivende stioverflade.

Lignin eller Dustex, som er navnet på produktet der er udviklet af et restprodukt fra norske grantræer, har desuden den positive egenskab, at den binder sundhedsskadeligt vejstøv på en bæredygtig måde. Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet derfor reduceres med mere end 70%.